Medarbejdere
COMUNICA har både danske og spanske undervisere og kan derfor tilbyde undervisning, der er specielt tilpasset dit niveau.
Joan Smidt, underviser og oversætter
Jeg er født og opvokset i Danmarks fjerdestørste by Aalborg. Min interesse for det spanske sprog og de spansktalende kulturer blev for alvor vækket i løbet af min gymnasietid, og jeg valgte at gøre det til min levevej og læse spansk på universitetet. I 2010 blev jeg færdig som kandidat i Spansk – Sprog og International Virksomhedskommunikation fra Aalborg Universitet, og i løbet af min studietid var jeg på studieophold i Costa Rica samt i praktik hos Comunica i Sydspanien. Efter at have færdiggjort min uddannelse, var jeg så heldig at komme tilbage til Comunica i en fast stilling og dermed udleve min drøm om at arbejde i udlandet. Hos Comunica arbejder jeg bl.a. med undervisning, oversættelse, markedsføring og projektledelse. Når jeg ikke er på arbejde, holder jeg meget af at dyrke zumba, rejse og have at gøre med mennesker fra andre lande og kulturer.
Karina Frost, underviser og oversætter
Jeg er født og opvokset i Thy, men besluttede at prøve kræfter med at arbejde i udlandet efter gymnasiet. Jeg tog til Spanien, hvor jeg boede i Barcelona, og fandt hurtigt ud af, at jeg var vild med landet, sproget og kulturen. Da jeg vendte hjem til Danmark igen, flyttede jeg til Århus for at studere, og overlevede de 6 år, det tog mig at få en uddannelse som cand.ling.merc, spansk translatør og tolk, på Aarhus School of Business. Jeg har flere gange siden boet eller opholdt mig i Spanien, hvor jeg blot er blevet bekræftet i min interesse for landet og dets folkefærd. Jeg blev ansat i Comunica i januar 2011, og beskæftiger mig med oversættelse, korrekturlæsning og spanskundervisning.
Eva Soto, underviser
Født og opvokset i Baskerlandet. Efter at jeg blev færdiguddannet i pædagogik og sprog fra Universitetet i San Sebastián tog jeg til London, hvor jeg havde fast bopæl de følgende 7 år. I England tog jeg kurser i at undervise udlændinge i spansk og herefter arbejdede jeg bl.a. på Cervantes Instituttet i London. Mine kvalifikationer som underviser er min erfaring, fleksibilitet, tålmodighed og evnen til at motivere mine elever. For mig er det tilfredsstillende at følge med i deres fremskridt, så det bliver lettere for dem at begå sig i Spanien. Ud over sproget, underviser jeg også i spansk kultur og spanske traditioner, således at integrationen bliver nemmere.
Britt Bosmans, projektleder
Født og opvokset i Norge (Jessheim, nord for Oslo), datter af norsk mor og hollandsk far. Jeg har boet næsten 20 år i England (Kent og Berkshire), og siden 2003 har jeg været bosat på Costa del Sol, hvor jeg bor sammen med min peruvianske mand. Min uddannelse er inden for økonomi og virksomhedsstudier. Jeg har to voksne børn og to børnebørn, som jeg forguder. Jeg har arbejdet som project manager for Comunica ”on and off” siden 2007. Jeg trives godt i jobbet og kan lide kontakten med oversættere og kunder. Jeg tager mig også af regnskab, og har det godt med variationen i arbejdsopgaverne. Derudover kan jeg lide at rejse, faktisk har jeg set ganske meget af verden, bl.a. det meste af Europa, Sydamerika, Indien, Afrika og USA – et kontinent, som jeg gerne vil opleve mere af.
Alexandra Villeminey, oversætter
Jeg er født i Frankfurt den 3. juni 1984, datter af en tysk far og en fransk mor. Da jeg var 19 flyttede jeg til Spanien, først skulle jeg lære sproget og siden hen besluttede jeg mig for at studere oversættelse og tolkning på Málaga Universitet. Under min studietid var jeg bl.a. på studierejser til Canada og Frankrig. I 2009 fik jeg min kandidatgrad og tog på et erhvervspraktikophold i det sydlige Tyskland i seks måneder, hvor jeg arbejdede på et oversætterbureau. Jeg bor nu i Málaga og har været ansat som oversætter i Comunica siden marts 2010.
Henrik Åkmann, oversætter
Jeg er født og opvokset i Ludvika, i det sydlige Dalarna i Sverige. Jeg har altid haft interesse for sprog og på gymnasiet valgte jeg at lære spansk foruden tysk og engelsk. Da jeg senere ville læse videre, faldt valget på spansk, svensk og andre kurser i lingvistik, hvilket resulterede i en kandidatgrad i oversættelse fra Uppsala Universitet. Jeg har boet i Spanien tidligere og inden jeg flyttede permanent til Costa del Sol i september 2010, boede jeg halvandet år i Tyskland. Nu arbejder jeg i Comunica med oversættelser, projektstyring og makedsføring.