Engelsk er det mest talte sprog i verden, hvis man medregner alle dem, der har det som arbejdssprog. Dette taget i betragtning, er det bekymrende hvor få spaniere, der behersker det.

En ung spansk universitetsstuderende, Inmaculada Díaz Cáceres, forklarer sine manglende spanskkundskaber således: ”Mit engelsk er nærmest ikke-eksisterende. I skolen lærte jeg aldrig andet end grammatik på sætningsniveau, og jeg blev aldrig tvunget til at tale eller høre engelsk. Selvom jeg har en del udenlandske venner, taler jeg heller ikke ret meget engelsk med dem. Jeg skammer mig over at prøve på det, fordi jeg ved, hvor dårligt det lyder. Sådan er der også rigtig mange af mine venner, der har det”. De fleste der vover sig ud i at lære et nyt sprog kan genkende denne følelse, og jo mindre vant man er til at lære fremmedsprog, des mere grænseoverskridende kan det virke. Men udover den enkeltes personlige hæmninger, kan man nævne andre faktorer, der gør det særligt vanskeligt for spaniere at tilegne sig det engelske sprog. Engelsk er et sprog med mange ’lyde’. Flere end gennemsnittet - i modsætning til spansk der har færre end gennemsnittet. De fem spanske vokaler a-e-i-o-u udtales altid på samme måde, og er altid korte. Engelsk har de samme vokaler, men de kan alle udtales på forskellige måder, hvilket betyder, at de seks vokaler a-e-i-o-u-y bliver til mange flere, faktisk omkring 14. Det engelske øre er altså fra barnsben blevet mere ’fintunet’ end det spanske. Noget man også kan sige om det danske, som bogstaverne æ, ø, å også er et vidnesbyrd om. Denne forskel mellem sprogene vil naturligt nok forårsage meget store problemer. Når et spansk øre for eksempel skal skelne mellem ’cart’, ’cat’, ’cut’ er det som at høre det samme ord tre gange. Hvis det ofte er sådan, bliver det immervæk svært både at tale og forstå engelsk. Og problemet bliver ikke mindre, hvis man forsøger at formidle beskeden skriftligt. For mens spansk i høj grad skrives som det udtales, det vil sige, der er næsten fuldstændig overensstemmelse mellem lyd og bogstav, kan man aldrig være sikker på, hvordan en lyd repræsenteres ortografisk på engelsk. Der er altså ikke meget hjælp at hente dér. Måske ville det hele ikke være så problematisk, hvis man hørte, bare lidt, engelsk til hverdag. Der er for eksempel masser af amerikanske film og tv-serier i spansk fjernsyn. Men disse synkroniseres som bekendt. Derudover spiller radioerne lige så meget spansksproget, hvis ikke mere, som engelsksproget musik. Næste gang vi danskere får tanken ”hvor svært kan det være” må vi således huske på, at engelsk er lige så fjernt fra spansk, som spansk kan være det for en dansker.