Hvorfor er fødselsraten i Spanien så lav?
Generelt er fødselsraterne i Europa meget lave, men i verden er der fire lande, der skiller sig ud: Japan, Spanien, Rusland og Italien. I disse lande får en kvinde i gennemsnit knap nok et barn. Spanierne får så få børn, at de ikke kan reproducere sig selv. De lave fødselsrater skyldes blandt andet de store omkostninger til barnets opfostring og uddannelse, de høje boligpriser og det, at begge forældre har fuldtidsarbejde. Kort sagt, forældrene foretrækker, at give mere til det barn, de har, i stedet for at få flere. Som man også kan læse om i medierne i Danmark, vil en skæv aldersfordeling i befolkningen i sidste ende resultere i en såkaldt ’ældrebyrde’. Det vil kort fortalt sige, at der er for få i den arbejdsdygtige alder, til at betale de ældres pension. Hvad skal der så til, for at spanierne får flere børn? Man kunne øge den økonomiske hjælp til familierne, indføre mere fleksible arbejdstider og give understøttelse til børnehaver og andre institutioner. Om dette virkelig ville hjælpe, er dog svært at svare på. En fransk undersøgelse viste, at de ved at forbedre forholdene for forældrene kun kunne hæve fødselsraten fra 1,7 til 1,8. Hvad angår barselsorloven i Spanien, så er den med sine seksten uger blandt de tre korteste i Europa sammen med Tyskland og England. Danmark, Norge og Sverige er landene med de længste. Her kan orloven henholdsvis være 50, 53 og 96 uger. Adskillige spanske foreninger, der arbejder for bedre forhold for kvinder har kæmpet for, at de seksten uger bliver forlænget til et halvt år, og at hjælpen fra det offentlige øges, så den er på linje med resten af Europa, men indtil videre er der ingen løsning i sigte. Dét regeringen for nyligt har gjort, er i stedet at give alle forældre et éngangsbeløb på ca. 2000 euro pr. fødsel. Problemet med en befolkning, der har en skæv aldersfordeling kan ifølge professor i økonomi Guillermo de Leon, bedst løses ved at øge antallet af indvandrere. Han tilføjer dog, at immigration næsten altid medfører politiske såvel som økonomiske og sociale problemer, hvorfor man skal føre en realistisk og kontrolleret indvandringspolitik.