Hvorfor er det så attraktivt at være offentligt ansat i Spanien?

Man hører ofte, at hvis man får en stilling inden for det offentlige i Spanien er ens lykke gjort: sikkerhed i stillingen, en 35 timers arbejdsuge, mange fridage, meget fordelagtige pensions-og orlovsordninger og en god løn. At der ikke er samme karrieremuligheder som inden for det private erhvervsliv, synes ikke at trække ned på den positive vurdering. Dette skal formentlig ses i lyset af, hvordan det spanske arbejdsmarked ellers er indrettet. Hvis man sammenligner med Danmark, er det spanske meget ufleksibelt i den forstand, at det er dyrt – eller potentielt dyrt - for virksomheder at ansætte en medarbejder på fast kontrakt. Dette kræver nemlig, at de betaler diverse forsikringer og et stort aftrædelsesgebyr, hvis de fyrer den ansatte. Konsekvensen af dette er, at mange unge nyuddannede må kigge langt efter en stilling med fast kontrakt. I stedet bliver de ansat på prøve eller på en imidlertid kontrakt, der så fornys – ofte i flere omgange. I modsætning til denne ’daglejer’ tilværelse, hvor man aldrig ved, om man har arbejde, når kontrakten løber ud, er en stilling inden for det offentlige en ’stilling for livet’, hvilket for mange er det, der virkelig tæller. Kodeordet er sikkerhed. Det er typisk at jobannoncer inden for det offentlige netop fremhæver dette element. Spurgte man en ung nyuddannet i det ”selvrealiserende” Danmark, ville dette måske opfattes som dårlig reklame, men i Spanien er det anderledes. Her er der rent faktisk flere tusinde, der hvert år stiller op til ’Oposiciones’, det vil sige den udvælgelsesproces eller eksamen, man skal igennem får at blive ansat i det offentlige. En tradition der har rødder helt tilbage til det 13. århundrede, hvor de første universiteter blev grundlagt. Regenten Alfonso ’el Sabio’- Alfonso ’den vise’ - indførte, at stillingen som underviser ved universitet skulle besættes via en grundig eksamination af aspiranterne. Den der klarede sig bedst fik stillingen. (I praksis var det dog, frem til det 17. århundrede, de studerende, der stemte om, hvem der skulle vinde las ’oposiciones’. )