Hvorfor bruger spanierne ordet ’venga’ så meget?
Det gør de, fordi ordet har så mange dagligdags betydninger. ’Venga’ er et ord, man næsten ikke kan undgå at høre, hvis man er i Spanien. Selv hvis man bare skal være på ferie i en uge. ’Venga’ er så brugt, at man skulle tro, der var en stærk kollektiv forkærlighed for ordet. Det er egentlig en konjunktivform, det vil sige ønskemåde af verbet ’venir’, der betyder at ’komme’ (hen til den talende). Ønskemåde bruges ikke længere på dansk, udover i faste udtryk som ’Længe leve’ og ’gid det må gå dig godt’. Meget kort fortalt, bruges formen, når man udtrykker et ønske, en usikkerhed eller en antagelse. Imidlertid dukker ’venga’ op i diverse sammenhænge, hvor det ikke umiddelbart har noget at gøre. Ofte er det i situationer, hvor man ikke fører en egentlig samtale. Er man på vej ud af døren, kan utålmodigheden få luft via en serie ’venga, venga, venga’, for at skynde på vedkommende. Dette utålmodige ’venga’ a la ’kom nu! nu gider jeg ikke vente længere’, kan på et andet tidspunkt have en noget mere opmuntrende karakter. Tøver man med at gå i gang med noget, kan det være et opmuntrende tilråb, eller det kan bruges, når man vil heppe på nogle. Mellem venner er ’venga’ også en måde at sige ’det var så lidt på’, og så er venga uomgængeligt, når man skal afslutte samtaler. Både i telefonen og ansigt til ansigt. Til tider er det ikke så få ’venga’er der skal til før det afsluttende ord kan falde. Som altid, når der er tale om sprog, er tonefaldet meget afgørende elementer i fortolkningen af ordet, og det er ganske givet, at det kan tillægges et meget stort antal betydninger, alt efter tid, sted og omgivelser.